DIRA AUTOMATISERINGSPRISEN 2020
Tirsdag d. 8 september vandt VOLA, DIRA’s automatiserings pris 2020. Ordene som fulgte med prisen var imponerende, inkluderende og inspirerende. Juryen mente også at projektet vil inspirere andre produktionsvirksomheder i at automatisere. Det håber vi naturligvis også, da vi sammen med Omron været med til at udføre projektet, hvilket vi er meget stolte af.
Begrundelsen for Juryens valg kommer her.
VOLA har med installationen af en flåde bestående af ni mobile robotter i kombination med et moderne højlager formået at sætte fokus på fleksibilitet og hurtig omstilling i deres produktion. De har med en klar strategi for deres automatisering højnet produktiviteten, reduceret antallet af fejl samt forbedret arbejdsmiljøet for de ansatte med færre løft og mindre ensformigt arbejde. Samtidig har VOLA tænkt medarbejderne ind i løsningen fra starten, hvilket er vigtigt, når nye automatiseringsløsninger skal have succes. VOLA kan med sin tilgang til automatisering inspirere ikke bare virksomheder i samme branche men også på tværs af flere brancher.
Stort tillykke til VOLA med den flotte anerkendelse.